Solar Group IT søger en lad-mig-sikre-stabilitet-og performance System Administrator

Back to available jobs

Apply latest: 24-03-2019    ·   Location: Vejen

Brænder du for at levere kvalitet inden for Citrix og generel systemadministration samt kontinuerligt at sikre stabilitet, performance og optimering af dette område i et hybrid on-premise/cloud miljø? Er du nyuddannet datamatiker eller har du en anden relevant uddannelse? Måske har du nogle års erfaring og ønsker at grave dig dybere ned i teknikken? Sidst men ikke mindst: Har du lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du er omgivet af dygtige og rare kollegaer og får mulighed for at tilegne dig ny viden og nye kompetencer?

Hvis svaret er ja, er du måske lige den System Administrator, vi mangler. Du får arbejdsplads på vores hovedkontor i Vejen.

Din typiske arbejdsdag

Du vil få et tæt samarbejde med erfarne og dygtige systemadministratorer med forskellige ansvarsområder og med tiden vil du få dit eget område, som fx Citrix, Netscaler, Lognings platform, AD, Cloud eller noget tilsvarende.

Du bliver en del af vores Infrastruktur Team og får dedikeret ansvar og medbestemmelse inden for både drift samt implementering af nye teknologier. 

Du vil også skulle udføre 3. level support i forbindelse med systemer vi burger i den daglige drift. Det kan både være mainstream systemer, samt systemer vi selv har udviklet.

Din faglige og personlige profil

For at få succes i jobbet er en relevant teoretisk uddannelse et krav. Om du er nyuddannet eller har et par års driftserfaring er ikke så afgørende - det allervigtigste er, at du virkelig brænder for at sikre en stabil drift og har lyst og mod på at tage ansvar og kontinuerligt at udvikle dig.

Derudover er det vigtigt, at du: 

  • Har erfaring med Citrix platform samt Netscaler loadbalancer 
  • Har erfaring med Windows & Linux server og workloads 
  • Måske kender til Powershell Scripting 
  • Sætter en ære i at sikre optimal drift 
  • Er en god teamplayer 
  • Både kan være opgavestiller og opgaveløser 
  • Behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale på et fornuftigt niveau

Hos Solar får du en unik mulighed for at arbejde i en IT afdeling i et travlt og inspirerende miljø med klare mål, hvor du vil få mange forskellige opgaver i samarbejde med bl.a. systemadministratorer og udviklere. Du bliver en del af et positivt og velfungerende arbejdsmiljø, præget af en uformel omgangstone, godt humør og kompetente kollegaer.

Vi sætter en ære i at arbejde professionelt med IT og følger principperne i ITIL. Samtidig har vi fokus på optimal understøttelse af forretningen og i sidste ende kundens oplevelse af Solar som leverandør.

Er du blevet nysgerrig?

Kontakt Director, Infrastructure & Operations Group IT Lasse Laursen på 40 34 28 86 eller ll@solar.dk

Ansøg senest den 24. marts 2019

Lyder dette som en spændende karrieremulighed? Vi holder samtaler løbende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. 

Hvem er vi? 

Tjek vores medarbejderportrætter: https://www.solar.dk/karriere/har-du-det-der-skal-til/

Apply

Back to available jobs

Solar er en europæisk sourcing- og servicevirksomhed. Solars succes skyldes servicemindede medarbejdere, der ønsker at forvandle muligheder til resultater. Som medarbejder i Solar kommer du i selskab med 3.000 initiativrige kollegaer, der tror på, at tingene kan lade sig gøre, hvis man vil. Lige nu har vi brug for flere kollegaer til at hjælpe os med at øge vores omsætning, der i 2018 var på 11.098 mio. kroner. Hvis du også tror på at give kunderne det, de har brug for og ikke kun det, de spørger om, så send os en ansøgning på www.solar.dk eller www.solar.eu

Other available jobs

Master Data Specialist

Apply latest
20-04-2019
Location
Solar Polska Sp. z o.o

Global Data Analyst

Apply latest
31-03-2019
Location
Solar Polska Sp. z o.o