Solar søger en jeg-er-ambitiøs-og-selvkørende Studentermedhjælper til Marketing

Back to available jobs

Apply latest: 14-03-2021    ·   Location: Aarhus

Få praktisk erfaring med markedsføring på digitale kanaler.

I Marketing i Solar arbejder vi hver dag med en række spændende opgaver, og vi søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe os.

I teamet ”Kundekoncepter”, der hører til i Marketingafdelingen, arbejder vi med at drive og løbende udvikle de to kundekoncepter Blue Install og VVS Mester.

Kundekoncept-teamet er placeret i Århus, og du kommer til at referere til Koncept Manager, Mette Steenberg Bengtsen.

Stillingen er på 15 timer om ugen, og arbejdspladsen er placeret i Aarhus.

Dine opgaver og ansvarsområder
Du vil have følgende opgaver:

  • vvsmester.dk og blueinstall.dk: Udarbejdelse af indhold,opsætning, redigering samt SEO-optimering
  • Performance-måling: Løbende måling af aktiviteter på Facebook, mail, website mm.
  • Facebook: Udarbejdelse af posts, gamification-elementer, annoncering mm.
  • Grafisk opsætning og tekst. Udarbejdelse af tekster og mindre grafiske opsætningsopgaver
  • Ad hoc assistance i afdelingen.

Dine kvalifikationer

  • Du er selvkørende: Vi går efter en, der selv kan drive opgaverne frem til målstregen.
  • Du er ambitiøs: Du sætter en ære i at gøre tingene ordentligt, og du vil gerne blive dygtigere og lære nyt.
  • Du er lidt af en diplomat: Du kan samarbejde bredt i organisationen på tværs af afdelinger og fagområder. Du kan lide både at arbejde i teams og selvstændigt.
  • Du tager ansvar: Du tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst til tiden, og at dine leverancer er af høj kvalitet.

Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor/kandidat på universitetet – på en markedsførings-, kommunikations- eller medieuddannelse og har interesse for online markedsføring. Du skal have talent for digital marketing og gerne grafisk forståelse.

Som person er du ydmyg, har humor og så er du klar til en hverdag fuld af forandringer.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Mette Steenberg Bengtsen på 23 26 41 39.

Ansøg hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 14. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at møde vores medarbejdere.

Tjek også vvsmester.dk og blueinstall.dk for mere information om vores to kundekoncepter.

Apply

Back to available jobs

Solar er en stærk europæisk sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri og klima/energi. Solar står for effektivisering og tilbyder digitale løsninger, som gør vores kunder til vindere. Vi føler, at vi bør drive den grønne omstilling, og vi leverer branchens bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer. Hos Solar får du derfor 3.000 kolleger i ryggen, som er ambitiøse og ser dit potentiale. Hvis du er klar til at løfte både vores og vores kunders forretning, så er vi klar til at stå sammen med dig.

Other available jobs

Junior Master Data Specialist

Apply latest
05-03-2021
Location
Solar Polska Sp. z o.o

Master Data Specialist

Apply latest
04-03-2021
Location
Solar Polska Sp. z o.o, Łódź