Solar Light søger en lad-mig-håndtere-opgaven Teknisk Supporter - Belysning

Apply latest: 19-05-2022    ·   Location: Brøndby

Hvis du brænder for at arbejde med projektering af professionelle belysningsanlæg, har du nu muligheden for at blive en del af Solars landsdækkende belysningsteam. Vi er mere end 30 medarbejdere, der hver dag gør en forskel, og sørger for at Solar leverer branchens bedste lystekniske support.

Din arbejdsplads vil som udgangspunkt blive på vores kompetencecenter i Brøndby, men for den rette kandidat vil der være mulighed for at varetage jobbet fra et af Solars andre kompetencecentre i f.eks. Vejen, Aarhus eller Svenstrup ved Aalborg.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
I Solar Light teamet vil din typiske arbejdsdag bestå af kundekontakt/-rådgivning og belysningsprojektering i samarbejde med Solars eksterne sælgere. Ingen opgaver er ens, og det er dit ansvar at finde den rigtige løsning. Du bliver dermed ansvarlig for udarbejdelsen af komplette og veldokumenterede belysningsløsninger til vores kunder.

Hvem er du?
For at få succes i jobbet, skal du have en el-teknisk baggrund som f.eks. elinstallatør, energiteknonom eller elektriker.

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med projektering af belysningsanlæg, og har et godt kendskab til brugen af DIALux og AutoCAD.

Vi forventer, at du er vant til at arbejde struktureret og har det nødvendige overblik til at kunne overskue dine igangværende projekter, så alle opgaver afleveres til aftalt tid og med den rette tekniske support.

Er du blevet nysgerrig?
Lyder jobbet som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt salgschef Carsten Løvgren på 40 64 12 89 eller cl@solar.dk.

Ansøgning hurtigst muligt og senest den 19. maj 2022
Hvis dette kunne være et naturligt next step i din karriere, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at læse mere om Solar og møde vores medarbejdere.

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicevirksomhed inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling.

Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere.

Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.