Discard or save?

Fastbox

{{cart.Info.Name}}

Action

Vi søger en jeg-brænder-for-gode-kundeoplevelser Salgsassistent El - til vores butik i Odense

Apply latest: 13-12-2022    ·   Location: Odense

Er du vild med at have stor indflydelse på din egen hverdag og dine arbejdsopgaver? Er du god til at skabe relationer, og sætter du pris på selvstændige arbejdsopgaver? Sidst men ikke mindst, trives du i et travlt arbejdsmiljø, hvor du selv er med til at skabe resultaterne? Så er du måske vores nye engagerede kollega.

Om stillingen
De daglige arbejdsopgaver spænder vidt og vil primært indebære aktiv salgsdialog, ekspedition og servicering af kunder, som har brug for sparring omkring EL-artikler. Desuden får du en aktiv rolle i udviklingen af kundecentrets sortiment og en aktiv dialog med kunden om ønsker hertil. Ud over dine kolleger i kundecentret vil du i det daglige have et tæt samarbejde med vores salgsorganisation.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 06:30 – 16:00 mandag til torsdag, og kl. 06:30 - 14:00 om fredagen.

Stillingen er tidsbegrænset til d. 31. december 2023.

Din baggrund og kvalifikationer
For at få succes i jobbet som salgsassistent EL, skal du være udadvendt og serviceminded og besidde et godt købmandsskab, som gør dig i stand til at arbejde selvstændigt. Vi forestiller os, at du har en baggrund og erfaring fra et lignende job i el-branchen, fx en handelsuddannelse fra grossistledet eller en baggrund som elektriker eller installatør, som du har suppleret med erfaring inden for handel og service. Herudover er det en forudsætning, at du behersker dansk i både skrift og tale.

Vidste du, at vi i Solar Kundecenter Odense

  • Er et team på 4 medarbejdere i butikken, og så har vi vores kolleger på salgskontoret i samme bygning
  • Hver dag har besøg af mere end 75 kunder fysisk i butikken, men vi taler med mange kunder på telefonen og via mail i løbet af dagen
  • Har mere en 8.500 varenumre på hylden inden for el, vvs, og værktøj
  • Hver dag plukker og sender Fastboxe ud til vores kunder
  • Er en alsidig arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Mads Thorsen på 40 64 12 99 for en uforpligtigende snak.

Lyder det spændende og udfordrende?
Så send os din motiverede ansøgning og dit CV. Ansøgningsfrist er den 13. december 2022. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at læse mere om Solar og mød vores medarbejdere.

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vi tilbyder levering af mere end 260.000 forskellige varenumre til vores kunder inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi. Alle leveringer sker med stor leveringssikkerhed, mulighed for teknisk support og et bredt udbud af værdiskabende services. Bæredygtighed er et nøgleord i alle vores segmenter, og når vi tager aktiv del i den grønne omstilling, forbedres hele forsyningskæden.

Hos Solar stiller vi høje krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de kan levere. På samme måde, forventer vi også, at vores medarbejdere stiller krav til os om både professionel og personlig udvikling. Som ansat hos Solar bliver du en del af en kultur, hvor handling vægter højere end ord.

Vi er 3.000 ansatte i fem lande. I Danmark er vi 900 medarbejdere på 14 danske lokationer. På tværs af både landegrænser og fagområder samarbejder vi om det fælles mål, at give vores kunder en mere effektiv hverdag bl.a. ved hjælp af digitale løsninger og en stærk webshop.

”Stronger Together” er omdrejningspunktet i Solars forretning, men det gælder også internt. Derfor er det vigtigt for Solar, at alle har samme muligheder. Vi kan alle gøre en forskel sammen uanset kulturel baggrund, etnicitet, funktionsevne, køn og seksuel orientering. Mangfoldighed gør os stærkere og i stand til at udvikle de løsninger, samfundet har brug for.