Discard or save?

Fastbox

{{cart.Info.Name}}

Action

Solar Light søger en lad-mig-gøre-en-forskel-og-håndtere-opgaven Teknisk konsulent - Belysning

Apply latest: 31-01-2023    ·   Location: Vejen, Aarhus, Brøndby eller Svenstrup J.

Hvis du brænder for at arbejde med projektering af professionelle belysningsanlæg, har du nu muligheden for at blive en del af Solars landsdækkende belysningsteam. Vi er mere end 30 medarbejdere, der hver dag gør en forskel, og sørger for at Solar leverer branchens bedste lystekniske support.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Som del af et team af dygtige teknikere, arbejder du med projektering af professionelle belysningsanlæg. Sparring og vidensdeling med dine kollegaer, samt support fra leverandører, sikrer at du er klædt ordentlig på til at hjælpe kunderne på bedste vis.

Opgaverne kommer enten direkte fra kunderne, eller fra vores eksterne konsulenter. I nogle tilfælde finder du selv en kreativ løsning, og i andre tilfælde er opgaven beskrevet på forhånd. Under alle omstændigheder er det gennem dialogen med kunderne at du finder den rigtige løsning.

Du vil på baggrund af opgaverne og dialogen med kunderne, opnå tætte kunderelationer, som vil understøtte det tætte og tillidsbaserede samarbejde med vores kunder.

Hvem er du? 
Vi ser gerne at du har erfaring med projektering af belysningsanlæg, og har et godt kendskab til brugen af DIALux og Autocad, men det er ikke et krav, hvis blot du har interesse, og kommerciel forståelse for at finde de rigtige løsninger.

Du har typisk en el-teknisk baggrund som f.eks. elinstallatør, energiteknolog eller elektriker.

Hvornår er du en succes i jobbet?

  • Du sætter en ære i at være kundernes foretrukne samarbejdspartner, og trives også med at løse eksterne opgaver, når det er påkrævet. 
  • Du kan prioritere dine opgaver og er erfaren i projektering af belysningsanlæg.
  • Du kan arbejde struktureret og har det nødvendige overblik til at kunne overskue dine igangværende projekter, så alle opgaver afleveres til aftalt tid og med den rette tekniske support
  • Du arbejder rutineret i DIALux og AutoCAD. 

Er du blevet nysgerrig? 
Lyder jobbet som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt salgschef Carsten Løvgren på 40 64 12 89 / cl@solar.dk eller salgschef Flemming Andreasen 40 64 12 21 / fla@solar.dk

Ansøg hurtigst muligt og senest den 31. januar
Er du den helt rette til stillingen, så send din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Klik her for at læse mere og mød vores Solar-kolleger.

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed. Vi tilbyder levering af mere end 260.000 forskellige varenumre til vores kunder inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi. Alle leveringer sker med stor leveringssikkerhed, mulighed for teknisk support og et bredt udbud af værdiskabende services. Bæredygtighed er et nøgleord i alle vores segmenter, og når vi tager aktiv del i den grønne omstilling, forbedres hele forsyningskæden.

Hos Solar stiller vi høje krav til vores medarbejdere, fordi vi ved, at de kan levere. På samme måde, forventer vi også, at vores medarbejdere stiller krav til os om både professionel og personlig udvikling. Som ansat hos Solar bliver du en del af en kultur, hvor handling vægter højere end ord.

Vi er 3.000 ansatte i fem lande. I Danmark er vi 900 medarbejdere på 14 danske lokationer. På tværs af både landegrænser og fagområder samarbejder vi om det fælles mål, at give vores kunder en mere effektiv hverdag bl.a. ved hjælp af digitale løsninger og en stærk webshop.

”Stronger Together” er omdrejningspunktet i Solars forretning, men det gælder også internt. Derfor er det vigtigt for Solar, at alle har samme muligheder. Vi kan alle gøre en forskel sammen uanset kulturel baggrund, etnicitet, funktionsevne, køn og seksuel orientering. Mangfoldighed gør os stærkere og i stand til at udvikle de løsninger, samfundet har brug for.